Følgende artikler om valg af beklædning er skrevet af Peter Rahbek fra Den blå avis - www.dba.dk

Som motorcyklist er du udsat, fordi du ikke har bilens beskyttende skærme omkring dig. Derfor må du selv bære "panseret".
Motorcykelbeklædningens design har nok så stor signalmæssig betydning, men den vigtigste funktion er alligevel sikkerhedsmæssig og kan være afgørende for dit liv og helbred. Derfor bør du aldrig spare her.
God beklædning koster. Selv cruising-motorcyklisten med det meget lille kørselsbehov må snart erkende, at man nemt spenderer 5-10.000 kr. på klunset. Mens rigtigt ambitiøse kørere samler udstyr for 20.000 kr. eller mere, når alt tælles med. På den anden side: Vi kan hurtigt enes om, at helbredet er mere værd end penge. Og grejet kan jo købes ind i bidder, efterhånden som dit ambitionsniveau vokser. Ja, du kan endda finansiere udrustningen på en kontrakt sammen med motorcyklen!

Butiksbesøget
Motorcykelforretningens tøjspecialist har som regel god kvalitetssans og falkeøjne, hvad angår din størrelse og tøjsmag. Men han/hun er også god til at friste, og mange steder slår man ekstra hårdt på de mærkevarer, som giver den højeste avance. Det er ikke nødvendigvis din fordel.
To næsten ens dragter kan vise sig at sidde vidt forskelligt på din krop, alt afhængig om du er lang eller bred. Og eftersom snittene afviger fra mærke til mærke, så er det ikke givet at al udrustningen behøver at være dyr eller stamme fra samme forretning.
Husk også at den bedste udrustning ikke nødvendigvis er den mest moderigtige. Find hellere ud af, hvad du har reel brug for, før du går ind i butikken. Erfarne motorcyklister med mange kilometer på bagen er i reglen gode at spørge til råds. Sørg under alle omstændigheder for at prøve flere alternativer ud, før du handler.
Seriøse forretninger giver dig mulighed for at sidde på din motorcykel med tøjet på og måske også køre en kort tur, før du beslutter dig endeligt.

Men hvordan prioriterer du egentlig?
I de kommende dage lister og omtaler vi de vigtigste sikkerheds/beklædnings-komponenter i den rækkefølge, du almindeligvis bør prioritere dem. Styrthjelmen er vigtigst, derefter kommer handsker, støvler, køredragt og så rygbeskytteren, dernæst undertøj osv....
Seks kapitler får du i alt - plus denne introducerende artikel, der kort ridser op, hvilke kategorier, vi beskæftiger os med i de kommende dage:

Sportsmotorcyklisten elsker at køre sin bike til grænsen - hvad enten det sker på racerbanen eller på favoritruten et stykke uden for byen. En farvestrålende læderdragt med knee pads, racerhandsker med carbon-skaller over knoerne og lette racerstøvler med tå-slidere og vinklet skaft er på sin plads her. Styrthjelmen er en farvestrålende replica-type magen til den, din helt kører med. Den skal naturligvis være lettest mulig og have ventilationsmuligheder og et sort visir med afrivningsfolie som tilvalg.

Touringkøreren tilbagelægger mange kilometer ad gangen - i næsten alle slags vejr. Her er vejrbeskyttelsen og muligheden for at kunne termo-tilpasse påklædningen vigtig. Tekstildragten med vandtæt klimamembran er praktisk med sine mange lommer og trimme muligheder. Og så er den komfortabel når man kommer til storbyen - også fordi den gør det muligt at køre med civil påklædning indenunder. Vandtætte støvler og handsker er næsten ikke til at komme uden om.

Landevejskøreren kunne også gå under betegnelsen "sport/touring light" - for her er kravene næsten som et ligeligt mix mellem sport og touring. I reglen vælger man en lidt stilfærdig, todelt læderdragt og bærer termo-undertøj indenunder. Dertil lette vandtætte støvler og smidige handsker uden alt for mange dikkedarer. Og så tager man en regndragt eller en overtræksjakke med, til når det bliver fugtigt eller køligt. Et sort visir er godt til inspireret kørsel under solen, men det klare visir kommer altid i brug, når mørket falder på.

Custombike-piloten elsker stilsikker adfærd, og klunset skal matche med custom-motorcyklens klassiske linier og farver. En jakke i sort læder, ruskind eller tekstil uden skrigende pyntestriber holder altid. Benklæderne kan enten være dobbeltlags-jeans eller læderbukser med klap. Alternativet et rytter-overtræk i skind med frynser og udskæringer til skridtet. Handsker og støvler med nitter, hestesporer eller rhine stone kitch er cool. Ligeså den fancy halskrave og den (mat) sorte, hvide eller chrom-farvede open face styrthjelm med tilhørende "hårde" briller.

Offroad-køreren bruger fysikken mere end andre motorcyklister - og sveder derfor, når han skærer gennem terrænet. Følgelig bærer han ventileret letvægts-tekstiltøj uden på en kropsarmering af hård plast. Inderst nøjes han med en tynd T-shirt i kunststof, der leder sveden bort fra kroppen. Styrthjelmen er en cross-integral-type med fremskudt hagebeskytter, pandeskygge og tilhørende crossbriller. Hårde, vridningsstærke crosstøvler og lette tekstilbukser hører sig til. Sommetider har offroad-kørerens dragt en lomme på ryggen til en væskebeholder med slange op til munden.

Knallert/scooter-køreren bruger især sit køretøj til transport over kortere distancer til og fra arbejde, hvorfor hverdagstøjet skal kunne bæres under den lette jakke eller regndragt, der gerne må være glad og farverig. En openface styrthjelm med skygge og ansigtsdækkende visir er sagen, så kan man tilpasse vindafskærmningen efter behov og snuse til byens mange indtryk undervejs. Lette kørestøvler og handsker er intet must, men vi anbefaler det. Husk at din sikkerhedsudrustning kan gemmes væk i topboksen eller bagagerummet under sædet…

Handsker

Handskerne beskytter kroppens følsomme og vigtige gribeværktøjer, derfor bør du ikke spare her.
Anvendelige handsker kan erhverves fra få hundrede kroner og op, men kvalitetsvarer er i reglen dyrere, og racerkører bruger helst specialhandsker i rivefast kænguruskind med kevlar-indlæg, stødabsorberende skum og hårde carbonskaller udenpå. Den slags koster op mod flere tusinde kroner parret!
Den ideelle handske beskytter hænderne mod alle former for vridning, slag, rivning og slid, kulde og vand. Samtidig er den let, smidig og så tynd, at den overhovedet ikke generer din brug af motorcyklens kontakter og betjeningsgreb. Og så er den lavet, så du heller ikke sveder i den. Problemet er bare, at denne ideal-handsken ikke findes!
For de fleste motorcyklister bliver den praktiske løsning, at man i stedet investerer i to, tre eller flere sæt handsker, så hele brugsspektret dækkes og man har reserver i tilfælde af regn eller defekter i handskens syninger.
Før du handler bør du bestemme dig for, hvilket brugsområde handsken skal dække. Elsker du fx aktiv, sporty kørsel på landevej og bane, er stærke læderhandsker det eneste forsvarlige. For at give dig optimal føling med motorcyklen nøjes du her med kun et relativt tynd lag skind på de indvendige flader. Og befinder du dig hyppigt nær skridgrænsen, er det selvfølgelig ekstra vigtigt, at handsken kan klare en kuretur med høj fart, så du ikke fræser hud og muskler af. Her er det oplagt med kevlar-indlæg på håndroden og hændernes yderste sider, ligesom stødabsorberende materialer og hårde skaller over knoerne er på sin plads.
Visse af markedets billige racer-inspirerede handsker med kevlar, carbon-skaller, nitter osv. er meget usmidige, så pas på at sikkerhedsdetaljerne ikke forhindre dig i at håndtere cyklen på forsvarlig vis.
Kører du mest motorvejstouring er den tykkere, velisolerede og mere vejrebestandige handske sagen. Køb gerne et par med vandafvisende klimamembran og et længere skaft, som enten trækkes langt ind under dragten eller langt uden over, så der ikke kan slippe træk og regnvand op ad armene, når du kører langtur.
Handskerne må aldrig være for små, men de skal på den anden side heller ikke være så store og grove, at de besværliggør betjeningen. Handskefingrene bør være en lille centimeter længere end dine egne; så kan du lettere holde varme i de udsatte regioner. Det er bedst når fingrene er så tilpas lange, at de kan bevæges uafhængigt af hinanden, så du kan køre med pegefinger og langemand om koblings- og bremsegrebene og med tommelen, ring- og lillefinger sikkert gribende om styrhåndtagene. Tommelfingeren skal være længere end man lige tror, hvis man frit vil nå blinklys og hornkontakterne uden at slippe grebet.
En hyppigt overset detalje er bespændingen som sikrer, at handsken ikke rives af hånden ved styrt. MC-handsken skal sidde ordentligt fast og må også gerne beskytte dit håndled mod slag og forvridninger. Her er de bedste modeller udstyret med velcro-regulerbar håndledsstramning og flere lag læder, som lukkes udenom håndledsregionen, så overgangen fra læderdragt til handsker støttes og næsten går ud i et.

Styrthjelm

Styrthjelmen beskytter din vigtigste og skrøbeligste legemsdel mod stød, slag og skrammer - og mod overdreven afkøling, insekter og stenslag. Dit hoved er forhåbentlig meget mere værd end udskrivningen til et ordentligt "låg"?
Det vigtigste krav til hjelmen er, at den sidder godt fast og passer dit hoved. Så beskytter den bedst. Hjelmen må hverken klemme eller trykke så meget på din pande (eller kinder og ører), at du trættes og får stoppet blodomløbet. Men den må heller ikke kunne glide rundt på din skal, når du pløjer dig af sted mod fartvinden.
Eftersom hjelmens polstring altid giver sig lidt med tiden og tilpasser sig til din hovedform, bør du hellere vælge hjelmen, der strammer lidt, end den der "skvulper".
Vægten har stor betydning, idet den tunge hjelm belaster dine hals- og nakkemuskler mere end den lette, ligesom den med sin større masse vil vride mere i din hals, hvis uheldet er ude og du slås bevidstløs.
Lukkede integralhjelme beskytter bedre end "open face" hjelme uden hageparti og de tynde "retro" typer, som knapt nok dækker dine tindinger mod slag. Opklappelige hjelme med "bovport" er især fordelagtige for dig som bærer briller. Og lad nu være med at køre med porten åben; du risikerer at den klapper ned på et upassende tidspunkt og risikoen for, at porten får fat i fremmedlegemer vil stille dig ekstremt dårligt i tilfælde af et styrt.
Styrthjelmens støj afhænger dels af udformningen (især omkring visirhængslerne og hagepartiet), dels af motorcyklens aerodynamik og din egen kørestilling. Et uheldigt udformet kåbeglas kan gøre en ellers støjsvag hjelm ulidelig larmende i brug - specielt ved længere tids højfartskørsel. Derfor anbefaler vi dig altid at bruge supplerende høreværn i form af helt lukkede silikonegummi-propper eller såkaldte musikerhøreværn, der tåler vask i lunkent vand. Ørepropper i skumplast er mindre effektive - men billigere. Hvad er din høresans værd, når du bliver gammel?
En brugbar styrthjelm kan erhverves mellem 300 og 1000 kr. Her er skallen oftest formstøbt i elastisk polykarbonat, der er slidstærkt men langsomt nedbrydes af især sollyset og luftens syreindhold.
Men polykarbonat-hjelme holder sjældent helt så længe som dyrere fiberhjelme. Dels falmer de hurtigere, dels er den indvendige polstring ikke helt højkvalitativ som på markedets bedre varer. Også ventilationsforanstaltningerne og visirets brudstyrke og ridsebeskyttelse kan der være sparet på. Nu er det sagt…
Styrthjelme med skal i glasfiber, carbon og andre vævede eller fibrøse materialer er generelt dyrere, men også bedre. Når disse fibermaterialer lamineres i flere lag, så stiger prisen og sikkerheden yderligere.
Topklassehjelme er bevidst konstrueret, så de deformeres og reelt går i stykker, når de slås mod asfalten eller andre hårde objekter. Derfor bør du passe ekstraordinært meget på, når du omgås en fiberhjelm.
Polstringen udformes som en regulær støddæmper, hvor skumcellernes indhold af luft trykkes ud under det hårde pres ved et styrt. Således absorberes rystelsen bedre.
Kvaliteten af polstring, visir, hængsler, stroplåse, ventilation mm stiger i takt med prisen. Det har også betydning for ejerglæden, når kvalitetshjelmens dele kan skiftes ud og erstattes, hvis de slides, ridses eller går i stykker. Her har mærkevarerne et image at leve op til…
En velkonstrueret hjelm tåler vask i mildt sæbevand, og på de bedste og dyreste modeller kan indtrækket (der ofte er præpareret med lugt- og bakteriedræbende midler) tages ud og vaskes separat.
En fancy replica-lakering, der males på i mange lag og giver dig samme farvestrålende image som din racerhelt, lægger mere til prisen end til sikkerheden. Det er godt nok med skrigende farver, men der kan altså være gode penge at spare ved at vælge topklassehjelmen men kun en enkelt kulør.

Støvler

Støvlerne beskytter ikke kun dine fødder som helhed, men hele området omkring dem. Altså også anklerne, knyster, tæerne, dine skinneben, hæle osv. Og de beskytter dig mod kulde og vand.

Støvlerne er også vigtige. De skal ikke blot holde fødderne varme og tørre, men også beskytte anklerne mod vridning og slag. Fodens følsomme knogler og et godt stykke af skinnebenet skal også aflastes ved et eventuelt styrt, hvorfor støvlens rivefasthed, vridningsstabilitet og slagresistens er vigtigere end fancy ventilationssluser og tå-slidere.
Nogle foretrækker støvlerne så smidige, at man uhindret kan gå langture i dem. Men når du kører på din maskine, har du kun brug for begrænset bevægelighed i anklerne. Så også her må du foretage det svære valg mellem hverdagskomfort og optimal beskyttelse.
Størrelsen vælges som med handskerne; hellere lidt for stor end for lille. Vandtætte membraner (Gore-Tex og lignende) er i reglen en fordel, men støvler med den slags må aldrig udsættes for silikonespray, for så lukkes membranens porer så man slet ikke kan ånde i dem, og i værste fald kan det våde støvlelæder rådne op indefra!
Om støvlen skal have hæl eller flad sål, lynlåse eller overfald med velcro-lukninger, snører eller tryklåse er helt op til dig. Hvis der er tå-slidere på (de er kun fordelagtige for den som hyppigt kører med stor nedlægningsvinkel og har brug for at føle sig frem), så bør disse kunne udskiftes. Her er det bedre med skruemontering end med tryklåse, lim og velcro-låsninger, der kan springe op, blot et af grøftens halmstrå kommer i klemme, når du træder af på naturens vegne.

Køredragt

Jakke/bukser/heldragt: Efter hjelm, handsker og støvler kommer turen til køredragten. Hvad angår valget mellem tekstil og læder henviser vi til den lille box andetsteds i denne artikel, men om sikkerheden er eksperterne aldrig i tvivl: Læderdragten ER ultimativt mere sikker end tekstildragten (derfor kører man aldrig roadracing i tekstil), ligesom en ud-i-et heldragt i er mere sikker end den todelte dragt, der i værste fald kan rives over i lynlåssamlingen midtpå.
Når dette er sagt, så findes der alligevel mange velkonstruerede tekstildragter, som både er rimeligt sikre, komfortable og praktiske i brug. Markedets bedre typer har vandafvisende membraner (Gore-Tex eller lignende) og byder på regulerbart indeklima, fordi foret kan tages ud. Sommetider har man også mulighed for at regulere ventilationen.
Læderdragter kan også leveres med vandafvisende egenskaber, men som oftest er skindet blot behandlet med en plast-lignende overflade, der klarer mindre byger uden problemer. Flere timer i regn medfører i reglen, at læderdragten suger som en svamp, hvorved dens vægt fordobles. Det er ikke sjovt at køre i timevis med sådan en tung, kold våddragt, så køb en let regndragt eller en overtræksjakke. Den slags kan gøre små mirakler…
Uanset materialevalget tilbyder de fleste bedre køredragter kropsbeskyttelse i form af hårde eller bløde, stødabsorberende skaller. På tætskårne læderdragter fungerer disse i reglen helt efter hensigten, men især i de løst siddende tekstiljakker er virkningen tvivlsom, eftersom det smidige tekstil nemt drejer sig om kroppen ved et styrt, hvorved albue-beskyttelsen havner i armhulen og skuldebeskyttelsen omme på brystet eller ryggen. Så hvis du vælger tekstilbeklædning, er det ekstra vigtigt, at jakken sidder godt og at den kan strammes til på kritiske steder.
Mange tror, at læder er ulidelig varmt om sommeren og koldt om vinteren. Sandheden er, at læderet har fortrinlig termoregulering idet man både kan svede og ånde ud gennem læderets porer når det er varmt, ligesom skindet isolerer effektivt ved at forhindre træk når det er koldt - forudsat samlingerne er rigtigt konstrueret.
Tekstildragtens største fordel er, at den er lettere og behageligere at bære, når man IKKE kører motorcykel, og at den ofte har mange praktiske lommer og byder på flere tilpasningsmuligheder, så man fx har mulighed for at bære almindeligt hverdagstøj indenunder. Endelig ser man mindre "hård" ud i tekstil - især blandt folk som ikke er vant til at omgås civile motorcyklister!

Læder eller tekstil?

Valget er svært, og du vil givetvis vælge ud fra både tøjsmag, mode, komforthensyn og økonomi. Men tænk dig lige om og lyt til sælgerens råd, inden du bevidstløst følger moden og havner i et outfit, der hører bedre hjemme til et karneval...
For roadracing-køreren er valget let - kun læderdragter tillades. Det skyldes at læderet dokumenterbart ER det mest sikre på ru, tør asfalt. På samme måder vælger crosskørerne altid tekstiler, som bæres uden på forskellige former for krops-armering. Tekstilerne er nemlig lettere at rengøre og mere luftige at bære, når man under stor fysisk belastning pukler, springer og trækker sig gennem terrænet.
Som civil motorcyklist har du en helt anderledes brug af køredragten. Du kører i reglen længere stræk ad gangen - både i tid og kilometer - og du har helt anderledes skrappe krav til vejrbeskyttelse, langtidskomfort og anvendelighed.
Kører du hyppigt i regn, er vandafvisende membraner (Gore-Tex etc.) svære at komme uden om. Selvfølgelig kan du trække en regndragt ud over læderdragten, men den er i reglen så vindtæt, at du snart kommer til at svede og kondensere indenunder.
Laminerede tekstildragter, fx i Cordura med Gore-tex membran og termofor indeni, kan gøres helt vandtætte uden at de behøver føles som et drivhus. Men så er de i reglen ret kostbare. Og de beskytter stadigvæk ikke nær så effektivt som den tætsiddende læderdragt. Tekstiltøjets mange lag er i reglen tynde og helt uelastiske. Følgelig må dragtens dele sys så rummelige, at de nemmere vrides rundt og rives op end det 1,4-2,2 mm tykke skind i en faconsyet læderdragt.
Det eneste situation hvor læderdragten ikke beskytter ret godt er, når den er drivvåd. Så bliver skindet skrøbeligt på samme måde som når huden på dine fingre rynker efter en times blødgøring i et varmt bad.
Læderet kan være sort eller nok så farvestrålende. Jo skarpere farver, desto større er chancerne for, at læderet er belagt med en plast-lignende folie, der umiddelbart føles glat og lækker, men som desværre ikke ånder særlig godt. Her er det fordelagtigt med strategisk placerede ventilationshuller og "stretch" områder, hvor elastiske foldninger tillader læderdragten et give sig, så du får ordentlig bevægelsesfrihed.
Trenden med knee pads (hårde knæpuder udenpå) og en aerodynamisk bulp øverst på ryggen kan godt imponere. Men medmindre man hyppigt kører på racerbane og ved, at aerodynamikken vil spille afgørende ind på ens fremtidige karriere, så hører den slags dybest set til i underholdningsafdelingen.
Mange fristes af tekstildragternes mere stilfærdige udseende og deres mange lommer og praktiske, brugerorienterede detaljer. Her er det særlig vigtigt, at du vælger en i stærke materialer og at syningerne er få, stærke og godt beskyttet.
Uanset hvad du vælger, bør du sikre dig at køredragten passe dig perfekt, når du sidder på din motorcykel. Tøjet bør hverken blafre i vinden (så det slides) eller krybe opad, når du bukker dig frem mod fartvinden.

Rygbeskytter

Rygbeskytteren overses af alt for mange motorcyklister. Du bør ALDRIG køre uden, for din følsomme rygsøjle ligger helt ude under huden og bærer nerveforbindelserne til nogle af dine vigtigste kropsfunktioner, blandt andet åndedrættet. Blot et kortvarigt, punktformet tryk på rygsøjlen eller en uheldig vridning kan invalidere dig for livstid - tænk bare på sympatiske Jason Watts uheldsvangre styrt!
Rygbeskytteren er skabt til at fordele trykket ud over ribbenene, hvis du styrter på en ujævn vej eller glider ind i hårde genstande som fx kantsten, lygtepæle eller din væltede motorcykel. Man vænner sig nemt til køre med den. Og ligesom når du "glemmer" sikkerhedsselen i en bil, så lærer du snart at mærker, hvis du har glemt dit skjold.
Om du bruger en separat rygbeskytter, en vest med rygskjold (under køredragten) eller en integreret rygbeskytter i en indvendig lomme i køredragtens rygside er mindre afgørende, blot den sidder ordentlig fast og beskytter hele området omkring søjlen. Rygbeskytteren bør derfor ikke være for kort, men der findes mange forskellige typer at vælge imellem. I reglen er det kun dem med hårde, leddelte skaller, som beskytter mod bagover-vridning af din rygsøjle. Denne type er ikke mindre komfortable end rygbeskytterne i stødabsorberende skumstof og gummi. Men 20-30 procent dyrere…

Termoundertøj

Termo-undertøj fortjener også omtale som en art sikkerhedsudrustning. For en kold kører reagerer langsommere end en varm, og en tør kører har lettere ved at koncentrere sig end den, som er drivende våd og næsten utilpas af sved.
Her er nok af undertøjstyper at vælge imellem, og de temperatur-regulerende egenskaber spænder over et meget større register end de fleste lige forestiller sig, når de hidtil har kørt rundt i bomulds T-shirts og lange underbukser.
Kære ven; vi skriver 2006 i kalenderen. De tider er ovre, hvor man kørte med Jyllands Posten som varmeskjold på maven. Køb dig selv to sæt undertøj af hver type: Tykt undertøj i uld eller MicroFleece fibre til brug når det er koldt. Og tyndt kunststof med særlig god evne til at lede sveden videre til brug når det er særlig varmt. Sidstnævnte type forbliver lugtfrit selv efter mange varme ture. Det er legende nemt at vaske og tørrer lynhurtigt.
Specielvarianter med indbygget klima-membran, Gore-Tex fugtbarriere eller ekstra effektiv termobeskyttelse ved hjælp af metalfolie kan unægteligt komplicere dit valg en del, så sørg endelig for at kortlægge dine behov før du vælger. Vi på testholdene er af den mening, at man i reglen har brug for flere svedtransporterende sæt og færre af de meget varme. Det hænger selvfølgelig sammen med vore køremønstre.